Besøg fra Japan

Besøg fra Japan

For at bygge bro mellem landegrænser, udveksle erfaringer omkring velfærdsteknologi og skabe nye samarbejdsmuligheder, havde Viborg Kommune besøg af 32 japanere torsdag den 13.
juni 2019.

Japanerne er gode til at udvikle ny teknologi, og danskerne er gode til at samarbejde og organisere inden for sundhedsvæsnet. Derfor er Danmark og Japan et godt
match i samarbejdet om velfærdsteknologi, hvor læring og inspiration kan gå begge veje.

Delegationen var på et fire dages besøg i Skive, Aalborg og Viborg, hvor de var rundt og se den danske sundhedssektor med fokus på teknologi.

I Viborg blev japanerne præsenteret for hospitalet, Test- og Udviklingscenter for Velfærdsteknologi, Viborg Sundhedscenter og Viborg Rådhus, hvor de blev introduceret
til, hvordan vi arbejder med velfærdsteknologi i Viborg Kommune.

Her var der mulighed for at prøve nogle af de teknologier, som der arbejdes med i øjeblikket. Det blev modtaget med stor nysgerrighed og interesse.

Besøg fra Japan 

Besøg fra Japan