Varebestillingsapp i hjemmeplejen

App til varebestilling

Ny app letter arbejdsgangen for bestilling af varer for borgerne tilknyttet hjemmeplejen.

En af de opgaver hjemmeplejen har, er at hjælpe borgerne med at købe ind. Det kan nu gøres via en app, som er udviklet i samarbejde med Sekretariatet.

Indtil nu har medarbejderne skrevet varerne ned på et bestillingsskema, hvorefter det blev sendt på mail til leverandøren, når medarbejderen kom tilbage på kontoret efter endt køreplan. Man kunne også ringe til leverandøren og bestille over telefonen, men det var en meget tidskrævende proces grundet lang ventetid.

Med den nye app kan medarbejderne skrive bestillingen og sende den afsted, når de er ved borgeren. Der er også mulighed for at bruge diktafon, så de kan slippe for at skrive det hele ind.

Alle medarbejdere mener, at det har lettet processen vedrørende varebestilling.

Appen har kørt som et prøveprojekt i to hjemmeplejedistrikter, Sønderly og Vesterparken, med stor succes. Den er nu klar til at blive rullet ud i alle distrikterne.