Døgnrytmebelysning

Belysning

Hvad er døgnrytmebelysning?

Døgnrytmebelysning er lys, der skifter intensitet og farve efter døgnet, så der er et meget hvidt lys fra morgenen, der gør borgeren vågen og frisk og en mere afslappet belysning om aftenen. Derved får borgeren mere energi om dagen til aktivitet og sover bedre om natten. Lyset blive tilpasset den enkelte borger, og kan bidrage til at borgeren bliver mindre udadreagerende. Der etableres døgnrytmebelysning på et afsnit på Demenscenter Liselund.

Hvem gavner det?

Formålet med dette projekt er at højne beboernes generelle trivsel og velvære samt optimere personalets arbejdsmiljø. En forbedring af beboernes trivsel søges opnået gennem en stabilisering af beboernes døgnrytme og forbedring af søvnkvalitet. Dette medfører at beboerne trives bedre i kraft af et større mentalt og fysisk overskud i hverdagen.

Hvordan får jeg det?

Du kan ikke få bevilget døgnrytmebelysning af kommunen.
Teknologien vil blive anvendt på et afsnit på Demenscenter Liselund.

Hvad er status på projektet?

Døgnrytmebelysningen bliver installeret i starten af december 2016. Undervisningen af personalet vil foregå umiddelbart derefter.

Formålet med projektet er at sikre en succesfuld implementering af teknologien, samtidig med at alle anvendelsesmuligheder og gevinster bliver fundet. Projektet vil blive evalueret i løbet af 2017.

Sidst opdateret: 23.02.2018