Gulvseng

Gulvseng

Hvad er det?

En gulvseng (FloorBed) har alle de funktioner, som en almindelig plejeseng har, men kan sænkes ned til 7 cm fra gulvet. Det er hensigtsmæssigt, at sengen kan gå helt ned i gulvhøjde, så borgerne kan trille ud og trille op igen (evt. med. hjælp fra personale).

Hvem gavner det?

Flere borgere oplever flere faldepisoder i forbindelse med ophold i sengen. Det er en stor udfordring for personale og borgere, da det afstedkommer mange kald og persontraumer. Problemer i sengen kan være, at borgeren har svært ved at falde til ro i sengen og komme sikkert ind og ud af sengen. Ved brug af almindelige sengetyper er der blevet lagt faldmadrasser, tæpper og lignende ved siden af sengen, som borgeren kunne lande på, men som man også kunne falde i.

Vi har afprøvet flere forskellige sengetyper, herunder Den intelligente seng og Roto Care-sengen. Disse har ikke fungeret, og vi har derfor undersøgt markedet for andre sengetyper. Vores undersøgelse viste, at FloorBed 2 kunne være en mulighed.

Hvordan får jeg det?

Sengen er under afprøvning, så den er ikke til bestilling i hjælpemiddelkataloget.

Hvad er status på projektet?

Sengen er ved at blive afprøvet i Viborg Kommune hos udvalgte borgere i 2018. Herefter vil der blive taget stilling til, hvorvidt den skal indgå i hjælpemiddelkataloget i Viborg kommune.

Sidst opdateret: 10.05.2019