Virtuel Træning

Virtuel træning

Hvad er Virtuel Træning?

Virtuel træning er touchskærm med en 3D-sensor, som bliver sat op i dit hjem. Sensoren kan se hvilke bevægelser du laver foran skærmen. På skærmen vises forskellige øvelser, som du skal efterligne, og på skærmen gives feedback om du gør det rigtigt eller forkert.

Denne feedback sendes også til din fysioterapeut, som kan ændre i træningsprogrammet og give instrukser til borgeren. Alt dette klares via internettet.

Hvem gavner det?

Der er en fordel for dig, der har svært ved at komme ud at hjemmet, eller dig, der har svært ved at få tid til at komme ind på et træningscenter. Løsningens fleksibilitet gør, at du kan træne, når du har lyst og træne hver dag i hjemmet.

Det er også motiverende at vide, at der er en fysioterapeut i den anden ende, som kan følge med i din udvikling og følger op på den. Så får du trænet mere end hvis det var op til dit eget initiativ. 

Hvordan får jeg den?

Borgerne, der har været med i projektet, er blevet udvalgt af deres fysioterapeuter.

Hvad er status på projektet?

Pilotprojektet er afsluttet i 2014 og er ikke blevet implementeret i kommunen, da løsningen ikke har kunnet skabe tilstrækkelig merværdi. Senere er en anden løsning, der ikke skulle bruges i borgers hjem, men af de borgere der er/kommer på plejecenteret blevet testet, men med samme resultat.

Projektet blev kørt i samarbejde med Welfare Denmark, og senere i samarbejde med DigiCorpus.

Sidst opdateret: 01.12.2016