Virtuel bostøtte psykiatri

virtuel bostøtte

Hvad er virtuel bostøtte - psykiatri?

Virtuel bostøtte er socialpædagogisk støtte via webcam. Det er videosamtale over Skype for business. Vi stiller udstyr til rådighed for borgerne i form af en skærm til udlån. Det er derfor ikke forbundet med udgifter for borgerne, at modtage denne form for støtte. Det virtuelle redskab er meget let tilgængeligt, man modtager opkaldet ved tryk på skærmen.

Hvem gavner det?

Målgruppen for psykiatri bostøtte/mentorstøtte, er personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer (18 år +). Af en sådan karakter, at det påvirker evnen til at mestre hverdagslivet eller blive klar til arbejdsmarkedet, enter i form af uddannelse eller job.

Det virtuelle redskab tilbydes på linje med vores andre redskaber/metoder:

  • Telefonsamtale
  • SMS
  • Mail
  • Samtale hos os
  • Samtale i hjemmet
  • Samtale via skype

Dette betyder, at støtten lettere vil kunne tilpasses, og der vil kunne gives flere kontakter hen over ugen i forhold, at støtte udelukkende består af samtaler i hjemmet.

Hvordan får jeg det?

Borgerne skal være visiteret til bostøtte eller mentorstøtte hos psykiatri bostøtte. Vi laver, sammen med borgerne en vurdering af, hvordan den samlede støtte kan tilrettelægges, og ud fra dette vurderes det, hvilke redskaber det giver mening at tage i anvendelse.

Hvad er status på projektet?

Projektet kørte i perioden 2012 – 2014. Videosamtaler er nu en implementeret del af vores redskaber i arbejde med socialpædagogisk støtte. Du kan også læse mere på virtuelboestoette.dk.
Sidst opdateret: 23.02.2018