Elektroniske dørlåse på demensenheder

Hvad er de elektroniske dørlåse?

De elektroniske dørlåse har til formål at øge trygheden hos de enkelte borgere, idet systemet bag låsesystemet sikrer, at det kun er borgeren selv, pårørende og personale, der kan komme ind i borgerens bolig – ikke andre beboere.

Udefra låser borgerne dørene op ved hjælp af personlige nøglebrikker, mens personale gør brug af personlige nøglekort. Pårørende kan komme ind på samme måde som hidtil.

Indefra låses dørene op ved hjælp af en sensor, der registrerer, når der er aktivitet tæt på.

Hvem gavner det?

Borgere der bor på kommunale plejecentre i Viborg Kommune.

Hvordan får jeg det?

Ved indflytning på Rehabiliteringscenter Viborg eller et af de kommunale plejecentre, vurderer kommunen, om du skal bo i en bolig med elektronisk låsesystem.

Hvad er status på projektet?

Udbudsprojektet om de elektroniske dørlåse blev vundet af firmaet Access Technology og er nu implementeret på Neurorehabilitering Toftegården, Plejecenter Toftegården, Blichergården, Kildehaven, Pensionistgården, Skovvænget og Rehabiliteringscenter Viborg.

Sidst opdateret: 13.01.2019