Lancering af nyt logo og ny hjemmeside for velfærdsteknologi!

Logo for velfærdsteknologi i Viborg Kommune


Vi har længe glædet os til at skabe én indgang for alle til en verden af velfærdsteknologi i Viborg Kommune. Vi er derfor stolte og glade for endelig at kunne sige, at vores nye hjemmeside er lanceret.

Hvad kan man så på teknologi.viborg.dk?

Uanset om du er borger, studerende, medarbejder i kommunen, virksomhed eller samarbejdskommune kan du finde relevant information for dig. Hvordan?

Jo, som borger kan du fx læse, hvordan teknologi har hjulpet andre - og måske også dig? Og som virksomhed kan du på en let måde præsentere dit produkt for os. Og til medarbejderne i kommunen er der noget spændende på vej - så hold øje med siden!

Dette er bare nogle få eksempler, så vi håber at du vil klikke løs, og se om der er en teknologi til dig.

Nyt logo

Vi vil også gerne præsentere vores nye flotte logo! I forbindelse med planlægningen af den nye hjemmeside, afholdt vi en konkurrence for alle medarbejdere i Viborg Kommune. De skulle komme med den bedste idé til et logo. Den idé kom fra Mette Gundorf, som vandt konkurrencen. Sidenhen er idéen blevet omsat af kommunens grafiker Bodil Rom-Jensen.

Logoet viser vores nye robot-maskot med hans flotte røde hår. Måske kan du se, at han er lidt inspireret af Viktor? Vi håber, at du vil tage godt imod ham.

Velkommen til teknologi.viborg.dk!