Mobiwatch - rumdesinfektion

Hvad er Mobiwatch?

Mobiwatch er en desinfektionsteknologi, der med brintoveriltebaseret kemi bekæmper bakterier, virus, sporer og svampe. Ved at spraye kemivæske ud som "tør tåge" varetager maskinen således desinfektionsarbejde, som medarbejderne skulle have foretaget.

Hvem gavner det?

Formålet med dette projekt er at undersøge, hvor meget af medarbejdernes tid, der kan vindes til øvrige opgaver, når det manuelle desinfektionsarbejde overflødiggøres. Desuden er formålet at forbedre medarbejdernes arbejdsmiljø.

Hvordan får jeg den?

Du kan ikke få bevilliget Mobiwatch af kommunen, da den kun er beregnet til brug for personalet.

Hvad er status på projektet?

Mobiwatch blev afprøvet på Rehabiliteringscenter Viborg i perioden juli-december 2017.

Prøvehandlingen viste, at desinfektion med Mobiwatch er billigere end manuel desinfektion, ligesom at brugen af Mobiwatch forbedrede arbejdsmiljøet ved desinfektionsarbejde.

Rehabiliteringscenter Viborg gør fortsat brug af Mobiwatch, og Hjælpemiddelservice vil påbegynde brugen af desinfektionsmaskinen i løbet af 2018.

Sidst opdateret: 14.01.2019