Hvad er FUT og TeleKOL?

Med en kommende Infrastruktur til telemedicin vil kommuner og regioner anskaffe sig en fælles platform, som kommende løsninger kan bygges på og som kan udvides til at rumme alle landets borgere. I første omgang skal løsningen bruges til borgere med KOL. Borgere med KOL vil fra eget hjem kunne få behandling, have videomøder og indsende vitale parametre via den telemedicinske løsning.

Infrastrukturen skal gøre de enkelte løsninger både sikrere og billigere at udvikle. Den skal også gøre løsningerne mere sammenhængende og lettere at implementere i både lille og stor skala.

Infrastrukturen skal hjælpe med at gøre oplysninger om borgere tilgængelige på tvær af sektorer (kommuner, regioner og almen praksis), fx via den nationale KIH database, så de enkelte løsninger ikke skal løse denne opgave. Endelig skal Infrastrukturen gøre det muligt for medarbejderne at bruge deres fagsystemer.

Infrastrukturen, der består af generiske services, integrationer og dokumentation, er en meget central del af et ønsket økosystem, som har genbrug af it-byggeblokke som princip. De telemedicinske løsninger vil alle skulle bygge på den funktionalitet, der stilles til rådighed via Infrastrukturen. Al kommunikation og dataudveksling vil skulle ske via funktionalitet i Infrastrukturen.

Infrastrukturen skal fx stille testværktøjer og basisfunktionalitet til rådighed for løsninger, og det skal være muligt at tilføje nye komponenter, så det bliver muligt at udvikle og idriftsætte ny funktionalitet med en høj grad af standardisering og med færre afhængigheder.

Kontakt

Katrine Hauer Tophøj

Konsulent for velfærdsteknologi og digitalisering

Tlf: 22 11 51 52